Ravnens balance

RavnYogaterapu

Ofte får jeg patienter der kommer til mig med forskellige former for ubalancer. Det kan være   i kroppen eller nervesystemet, men den ubalance jeg oftest ser – ikke kun hos mine elever – men også helt generelt, er den ubalance vi er i, når vi ikke er venner med os selv.

Ravnen har gennem alle tider fascineret mennesker over hele verden. Der er knyttet mange historier og symboler til Ravnen. Der er en del myter som fortæller om, at ravnen engang var hvid, men af forskellige årsagen (alt efter hvor i verden myten fortælles) blev Ravnen straffet og fik sin sorte farve.

Her i Norden blev Odin kaldt ravneguden og hans ravne var et symbol på tanke og erindring.

Den Schweiziske psykiater Jung så ravnen som et symbol på den menneskelige skyggeside. Skyggesiden er alt det du fornægter ved dig selv. Jung mente også, at det gode findes i mørket. Det er jeg meget enig i. Vi vil nemlig aldrig være i balance, hvis vi undertrykker en del af os selv. Kun ved at besøge og blive ven med vores eget mørke kan vi skabe balance. Så ved at turde at lade lyset skinne på os og lade mørket favne os bliver vi fulde. Vi kommer i balance.

Så jeg har taget ravnen til mig. Den minder mig om, at jeg skal være venner med hele mig for at opnå balance 🙏🏼

Skriv meget gerne en kommentar